Argh!

- Jeg hader at jeg er så pisse usikker! 
Hvorfor kan jeg ikke bare glemme alt om deller og tyndt hår og bare være mig selv? Hvorfor kan jeg ikke bare tro på når folk siger jeg er god nok? Hvorfor kan jeg ikke overbevise mig selv om at jeg er god nok?
- Jeg hader at jeg er så bange for nærhed!
Hvorfor kan jeg ikke bare nyde at være tæt på en person? Hvorfor skal jeg gå i panik? Hvorfor kan jeg ikke bare lægge fortiden bag mig og komme videre? Jeg bliver jo ikke gladere af at være alene altid.
- Jeg hader at jeg er blevet så tyk!
Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen? Hvorfor begynder jeg ikke at løbe eller lign? I stedet for bare at sidde og flæbe over det. Mine yogaøvelser virker tydeligvis ikke..

Ahhh...

Jeg har efter 3 år endelig fundet ud af hvordan min dåseåbner fungerer!  
Den er brandsmart! Og jeg der har været ved at smide den ud flere gange..