30. september 2011

Jeg er på på ugens top et-eller-andet, hurra.

Jeg fik et par yderst velovervejede kommentarer på mit indlæg omkring H&Ms børnestørrelser i str. x-large. Fra anonyme naturligvis. Tænk hvis man skulle stå ved sin mening. Med mindre, selvfølgelig, at det er kommentarer skrevet med tungen langt oppe i røven på forfatteren til indlægget.

Jeg fandt frem til, at de anonyme vidst bare har tungen oppe i Bitterfissen, der i dette indlæg har kåret mit indlæg til ugens mest usmagelige. Det er mig ganske okay. Især med tanke om, at hendes egne indlæg som regel, er alt andet end "smagelige". Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan lide dem, det kan jeg for det meste. Især de medfølgende anonyme kommentarer.

Bitterfissen spørger, om jeg vil have at de tykke børn skal gå nøgne rundt. Og ja, det er lige præcis det jeg vil ha'. De er tykke, så skal de også fryse og nedværdiges, for fy for helvede de er klamme!!!
...Eller også var det mere end bekymring for, at overvægt blandt danske børn er stigende. Det er et stort problem for børnene der har svært ved at følge med deres jævnaldrende, rent motorisk. Det styrker ikke ligefrem deres selvværd og troen på sig selv.

10. september 2011

Efter min første gang hos psykologen i fredags - som for øvrigt gik skide godt! Han er et hoved lavere end jeg og snakker helt vildt højt, men han siger tingene ligeud og ser tingene fra en hel anden side. En rigtig god og fornuftig side. Jeg har positive forventninger til det og et håb om, at jeg kan lære at holde af mig selv og en skønne dag, af normale og gode mænd - nåmen der skulle jeg skynde mig ud på seminariet, men måtte lige stoppe ved søen da denne smukke svanefamilie svømmede forbi.


Jeg synes..

- at det er foruroligende, at H&M er begyndt at lave x-large til børn.
Det siger lidt om hvor vores samfund er på vej hen.



Efter jeg har haft besøg af blogbetjenten, smider jeg lige linket hvorfra jeg har billedet 

7. september 2011

I går da jeg hentede troldepus i børnehaven, nåede jeg nærmest kun lige at lukke lågen før hun kom løbende mod mig. Hun havde så travlt, at hun ikke nåede at tage sko på før hun løb sin mor i møde, med kjole og hår flagrende efter sig.
Jeg nåede lige at tænke yes, mit barn har savnet mig og kan ikke vente med et kram, men blev afbrudt af "moar, må M. godt komme med hjem til mig i dag?"
Det måtte hun godt, så det var ikke meget alenetid vi fik i går. Og i dag skal hun med en anden hjem, så heller ikke meget tid i dag.
I morgen bliver troldepus hentet tidligt og så skal der hygges. Fandeme!


5. september 2011

Om at være ynkelig

Jeg har kastet op i 4 dage nu, hvilket betyder at jeg ikke har fået mit fix af antidepressiv medicin i 4 lange dage. Det kan mærkes nu.
Dét, eksamensstress og manglende studiegruppegodteopmærksomhed har forvandlet mig til en humørsyg stakkel.

Skyd mig!

2. september 2011

Om uddannelse og studiegruppegodten

Jeg fik gjort eksamensopgaverne fra helvede færdige!! Fik printet det sidste eksemplar i nat omkring kl. 3. Med poser under øjnene, kaffeånde og kvalme. Ondulerede omkring et halvt kilo slik efter 11 dage uden sukker. Om 11 dage uden sukker er svært? Det er et helvede! Det bliver nemmere med tiden - Gu' gør det fucking ej!
På mandag starter vi på næste eksamen og senest om 11 dage, skal vi skrive os op til bachelor. Det er fantastisk, uvirkeligt, nervepirrende, fedt og skræmmende på en gang!

Det var godt at se søde mennesker fra årgangen igen. Mange har jeg ikke set de seneste måneder vi har været i praktik. Jeg stødte på studiegruppegodten - han ser bedre ud end nogensinde før! Han har fået lidt skæg - jeg eeelsker skæg, er lækkerbrun og er bare så skide charmerende at han ville kunne få selv Anja Andersen til at spinde som en mis.
Han smilede og vinkede til mig gennem kantinen og jeg var ved at smelte ned over bordet jeg sad på, mens jeg prøvede at spille cool. Hader at jeg bliver så kejtet omkring ham!
Jeg tænker for fanden det er godt at se ham, han er så pisse lækker jeg har lyst til at kysse ham over hele kroppen, men ud af min mund ryger et "Hej, har du fået afleveret opgaven?" Argh!

Har købt tøj og mascara til mig selv, synes jeg fortjener det. Både fordi jeg fik skruet de opgaver sammen og fordi jeg er ynkelig.