Tankediarré

Jeg er logget på et par gange for at skrive, men har været blank. Fuldstændig blank! Ikke fordi der ikke sker noget, der sker en masse, men jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller om det overhoved er interessant for andre at læse.

- Jeg har virkelig fået øjnene..eller ørerne er det vel egentlig, op for Led Zeppelin. Det er fantastisk musik!
- Jeg vejer stadig for meget, men gør stadig intet ved det udover at brokke mig over voksende mave og krympende tøj.
- Det går bedre med manden og jeg, men vi venter stadig med at flytte sammen.
- Alle omkring mig er gravide og glade, jeg er bare tyk og deprimeret.
- Mine opgaver omkring praktik stresser mig, uden at jeg sætter mig ned og får dem lavet.
- Jeg har købt et abonnement, fordi jeg ville have ny tlf.
  - tlf'en er lyserød og det er hovedårsagen til at jeg købte den.
- Bankmand ringede i dag og fortalte at min konto er i minus med over 2000kr og ville vide hvordan jeg ville betale tilbage.
  - jeg er glad for han talte til tlf.svaren og jeg "glemte" at ringe tilbage.
- Jeg har ringet til Falck og fået dem ud og redde en lille blis-..kylling? To var døde, den enes hoved ætset væk, den sidste levede og havde det skidt, men bliver hentet og forhåbentlig reddet.

Min tlf. ringer, jeg slutter..

Bah!

Jeg sidder her med lodne ben, rande under øjnene og hår sat i tjavset knold. Om ikke så længe kommer manden, vi skal snakke. Snakke om det der ikke kører for os, snakke om evige diskussioner. Øv! Hvorfor kan vi ikke bare lade være? Lade hinandens småfejl være ligegyldige, i stedet for at lade det ødelægge en masse.
Oven i det, er der farmor-problemet. Argh, kan hun ikke bare forsvinde, sådan ud af den blå luft..PUF..væk, ikke eksisterende. Eller i det mindste lære at se ud over sin egen næsetip, se egne fejl og prøve at rette op, indordene sig, kompromisere.
Budget-problemet er jo løst, men er der alligevel lidt. Det er surt ikke at have råd til noget som helst, men fik dog arrangeret en ny cykel til Loa. Budgetkonto længe leve!
Mit humør er mærkeligt. Jeg er egentlig ikke ked af det, bare i et underligt humør. Ikke opgivende, men følelse lidt derhenad.
Jeg må holde fanen højt og tænke positivt.