Jeg fik et par yderst velovervejede kommentarer på mit indlæg omkring H&Ms børnestørrelser i str. x-large. Fra anonyme naturligvis. Tænk hvis man skulle stå ved sin mening. Med mindre, selvfølgelig, at det er kommentarer skrevet med tungen langt oppe i røven på forfatteren til indlægget.
Jeg fandt frem til, at de anonyme vidst bare har tungen oppe i Bitterfissen, der i dette indlæg har kåret mit indlæg til ugens mest usmagelige. Det er mig ganske okay. Især med tanke om, at hendes egne indlæg som regel, er alt andet end "smagelige". Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan lide dem, det kan jeg for det meste. Især de medfølgende anonyme kommentarer.
Bitterfissen spørger, om jeg vil have at de tykke børn skal gå nøgne rundt. Og ja, det er lige præcis det jeg vil ha'. De er tykke, så skal de også fryse og nedværdiges, for fy for helvede de er klamme!!!
...Eller også var det mere end bekymring for, at overvægt blandt danske børn er stigende. Det er et stort problem for børnene der har svært ved at følge med deres jævnaldrende, rent motorisk. Det styrker ikke ligefrem deres selvværd og troen på sig selv.
Er du ikke selv anonym? Hvis jeg kalder mig Børge, er det så acceptabelt at kommentere? I min er der ikke noget, der hedder "halvt" anonym - enten står man ved sig selv og sit navn, eller også er man anonym.
SvarSlet"I min verden" skulle der stå
SvarSletJeg behøver ikke et navn, men jeg er ret sikker på, at en stor del af dem der kommenterer har en blog, den kunne de jo stå ved.
SvarSletOh, my god, Jeg håber du laver sjov. Ellers har du mere brug for en psykolog end en blog! Det er okay at mene noget, men det er eddermame laveste fællesnævner du går efter i det her indlæg.
SvarSletProblemet er vel ikke at barna er xl, men at vi voksne lar Dēt gå så langt at de blir xl barn. Dēt er i mine øyne barnemishandling ( og da snakker vi ikke om genetiske sykdommer som det ikke kan gjøres noe med). Så der er vel det du er ute etter å poengtere. Dēt er mangel på grensesetting og likegyldighet som gjør barn så xl. Noen hevder at de elsker barna sine så mye at det er vanskelig å sette grenser, jeg vil si at det er mangel på empati og kjærlighet å tillate barna sine å bli så fete at de risikerer å få diabetes og andre livsstilssykdommer.
SvarSletJeg laver ikke sjov.
SvarSletJeg har en psykolog. Tak for omtanken.
Hvad mener du med at jeg går efter laveste fællesnævner?
Kristin, jeg vil mere kalde det en form for omsorgssvigt at lade det gå så vidt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at forældrene elsker deres børn, også selvom de ikke sætter grænser.
Ok, formulerte det litt feil, ja det er omsorgssvikt og det er en slags misforstått kjærlighet å ikke sette grensene alà : at man tror at barnet ikke vil tro at man er glad i dem om man ikke gir dem en porsjon til med mat.
SvarSletHer er jeg helt og aldeles enig med dig Kristin!
SvarSletOg det er da rart at der er et par enkelte mennesker der læser hvad jeg skriver og ikke hvad bitterfissen mener jeg skriver.
Det er yderst sjældent jeg skriver denne her slags kommentarer for jeg er all in for gode diskussioner og meningsudvekslinger som også gerne må være nogle andre end mine.
SvarSletMen helt ærligt. Du tager et alvorligt emne op, klasker det op ad noget med H&M og smækker et billede op, der ikke rigtigt passer til og forventer at folk responderer seriøst behageligt?
Jeg er langt fra altid enig med salig Bethany, der nok er en anelse for bitter for min umiddelbare blog smag, men denne gang giver jeg hende sgu ret:
Hvad ved du sagligt set om tykke/fede børn?
Og hvilket seminarie går du på? for nogle burde virkeligt udvikle et ekstra tilvalgsfag der.
Vil jeg skrive om et eller andet der brænder lidt på, så går jeg i kagedåsen efter viden og baggrund først, så jeg i det mindste føler jeg har været lidt rundt om det.
2 linier om at H&M er gale på den med deres XL tøj er for tyndt - det kan du stensikkert gøre bedre, ikk?:)
Jeg har på ingen måde villet lægge op til diskussion, bare delt en hurtig tanke jeg fik da jeg så X-størrelser til børn. Derfor har jeg heller ikke forventet at nogle ville respondere, hverken behageligt eller ubehageligt.
SvarSletJeg har intet imod at folk reagerer på det, for set i bakspejlet kan jeg godt se at det kan misforstås. Jeg ville da også ønske jeg var kølet lidt af, inden jeg svarede på det, så jeg kunne svare mere sagligt og uden sammenbidte tænder. Men en blanding af overraskelse og arrigskab fik mig til at reagere med det samme, hvilket resulterede i mudderkast tilbage.
Jeg ved at de har svært ved at følge med de andre børn, rent motorisk, at de er i større risio for at udvikle overvægt som voksne og derved også har større risiko for følgesygdomme som f.eks. diabetes.
Hvad mener du med et tilvalgsfag? Om fedme eller?
Var min mening at skabe debat, ville jeg også gå mere i dybden med mit indlæg, men det var en henkastet tanke, derfor har jeg ikke ridset en masse facts op.
Den sidste kommentar lyder ærlig talt lidt for overlegen til at jeg gider besvare den :)
Det var nu ikke for at være overlegen, men jeg blev ærgerlig over, at jeg endnu engang skulle læse om noget som egentligt har stor væsentlighed og potentiale for en god diskussion blive slynget ud på den måde, sådan lidt i forbifarten.
SvarSletog jeg vil vove påstanden, at det kan du ikke være bekendt overfor de såkaldt overvægtige unger - og ej heller deres bagland.
Ytringer har konsekvenser indbygget - og jeg synes man bør overveje, hvis man ikke vil have en diskussion ud af et eller andet, så bør man holde sig til lav-betændte emner eller foreberede sig på, at man bliver krævet til regnskab.
Jeg ved godt du øverst i din blog skriver, at blogger mest om ingenting. "ingenting" kan vøre befriende fjollet - XL børn er hverken det ene eller andet i den boldgade.