26. september 2010

Jeg er bange!

..skide bange for at ende alene, for altid. Kun afbrudt af kortvarige flirts/forhold.
Jeg er samtidig skide bange for at ende med den forkerte. For hvad er egentlig værst?


Jeg har tænkt meget over det. Stort set hele livet, men især her på det sidste. Synes jeg har vaklet rundt i flirts på det sidste. Hvorfor har jeg sådan en trang til flirts? Jeg tror desværre at jeg henter lidt selvværd i flirts, bekræftelsen...problemet ligger i, at jeg afbryder det så snart jeg mærker at 'jeg har dem'. 
Jeg er bange for at 'gå glip af noget'. Tænk hvis jeg er sammen med en, og der er en anden der er bedre? Hvis det er i samme omgangskreds, er den chance jo ligesom lidt spildt. Skide strengt at tænke sådan, men det gør jeg, desværre. 
Jeg er kommet frem til, og fik det bekræftet at veninde der åbenbart har ventet på jeg selv kom til konklusionen, at jeg er bange for endnu et lorte forhold der har 'spildt min tid' og slidt på psyken. Mine sidste 3 forhold, har været svære og er gået hårdt ud over min psyke. Jeg er skide bange for endnu en fiasko.
Nu har jeg erkendt det, er klar over hvor skoen trykker, men hvordan fanden kommer jeg videre herfra? 

23. september 2010

Ej for pokker sgu da!!!

Den lørdag med de mange flasker rødvin og studiegruppen, har gjort noget fjollet ved mig. 
Jeg fik vidst ikke nævnt det, da jeg ikke tænkte det ville påvirke mig på nogen måde, men jeg var vidst nok tæt på at kysse lidt på en af dem. 
Jeg har altid fundet ham tiltrækkende pga. hans udstråling, personlighed og 'hvilen i sig selv', men ikke tænkt ham som 'score-able' Før nu! 
Måske fordi det føles u-afsluttet, at jeg ikke nåede at få det skide kys?
Måske pga. stressen over (endelig afleveret) eksamensopgave?
Måske pga. noget helt tredje?
Uanset hvad, er det no-go!
Han ryger lidt for meget hash og overholder ikke aftaler, ikke tidsmæssigt i hvert fald. Det er lidt for meget en kopi af min far og det vil jeg ikke udsætte mig selv for - og da slet ikke prinsessen! Hun skal ikke have samme barndom med brudte aftaler, skuffelser, savn og svigt!

..men måske en harmløs flirt uden mødet med prinsessen? 

19. september 2010

Teenageweekend.

Det var ikke ligefrem fynske godter vi mødte, men vi mødte da fynske gutter. Vi festede til ukendt tidspunkt og kom hjem på mystisk vis. 
Vi vågnede 12.30 og jeg skulle med toget 13.15 = panik!
Hår om i knold, tøj på, afsted. Nåede på stationen 10min. inden toget kørte og måtte træffe valget mellem kaffe eller mad. Kaffe vandt. Sov hele vejen hjem, kun afbrudt af få minutters kaffepause. Handlede på vej hjem, stadig fuld og med drukstemme.
Hjemme nåede jeg 1½ times søvn og et bad inden goggerne kom. Vi spiste mad og drak en fandens masse vin. 8 flasker blev det til. Plus det løse. 
Det er godt nok længe siden jeg har haft en weekend som denne. Fest to dage i træk er godt nok hårdt!

17. september 2010

Odense, her kommer jeg!

Skal over og besøge veninde på kollegie i Odense. Der skal festes! Der er semesterstart på uni og det skal fejres. Eller. Der skal i hvert fald drikkes øl. Og vin. Så må vi se om vi skal videre i byen og se på fynske godter.

8. september 2010

Et lille ps.

Skal jo sende legen videre, for fanden.
Det bliver kun til en, men hvilken én! Glæd jer til den skønne Marie's svar.

7. september 2010

10 hurtige om Lillemor

Jeg er, for pinligt længe siden, blevet inviteret til blogleg af Caroline og tænker det er på tide at hoppe med.
Der har lige været en kattebegravelse efterfulgt af mange søvnløse nætter, i vejen..


Nå, her kommer altså de 10 ting du ikke vidste om mig:


1. Jeg er flyttet 15 gange i mit 26 år lange liv. Mange af gangene har jeg vidst det var for en periode, så meget af mit liv har været stablet i flyttekasser. Nu har jeg dog fundet stedet, jeg vil være de næste mange år af mit liv.


2. Jeg er vild med kropsudsmykning og har haft 9 piercinger. 7 af dem i ansigtet, dog ikke på en gang. Nu har jeg ingen, men ønsker mig brændende en. 


3. Jeg bliver hurtigt forelsket/fascineret af en person og går og opbygger en masse søde håb og drømme. Det falder dog hurtigt til jorden og min meget rationelle tankegang tager over.



4. Jeg eeelsker temafester! Og andre undskyldninger for at klæde mig ud og te mig tosset.


5. Kan du huske dengang du var barn og spiste al skorpen på klapsammenmad først? Jeg er aldrig stoppet.


6. Da jeg var barn løb jeg ofte nøgen rundt i regnen. Jeg elskede den fornemmelse det gav, når bløde regndråber mødte nøgen hud. Det eneste der afholder mig fra det nu, er deller og naboer.


7. Jeg har engang kysset venindes lillebrors kammerat. Jeg var 19 år og var med veninde på besøg hos hendes mor, for første gang. Lillebrors kammerat var 16 år.


8. Jeg har levet som semi-vegetar i 2 år. Jeg spiste fisk da jeg ikke kan undvære det, men rørte ikke kød. Både fordi jeg ikke rigtig bryder mig om kød, men mest fordi jeg ikke bryder mig om den måde vi behandler dyrene på.


9. Første gang jeg mødte anden venindes forældre var engang jeg besøgte veninde inden bytur. Vi var alene hjemme og jeg var i bad og kunne ikke finde skraberen. Jeg tog et lillebitte håndklæde der dækkede enten- eller og spankulerede ind i stuen for at spørge veninde hvor den var. Der sad både hendes far og mor og der stod jeg og var ret nøgen.


10. Jeg er stædig som bare pokker!