Lettelsens suk!

Talte med vidunderbarnet i tlf. tidligere og vi blev enige om, at jeg henter i morgen. Hun hyggede sig!

Jeg har netop lavet min første omgang MMF (marshmallow fondant) - og det lykkedes! Og den har Barbapapa farven. Så indtil videre tror jeg på min kage til fødselsdagen lykkes.

Om lidt kommer en veninde og ser film.


3x hurra!

Følelsen af afmagt skærer i mit hjerte.

Hvor jeg dog hader at sende mit barn afsted med farmor, når hun slet ikke har lyst. Og hun har slet ikke lyst til at sove der. "Ikke i dag mor, jeg vil hellere være hjemme hos dig".
Men børnesagkyndig fra helvede, ansat indenfor statsamtet, siger at hun skal. Det er bedst for hende siger han. Han har jo læst en masse om børn. Jeg er bare hendes mor. Jeg har kun båret hende i maven i 9 måneder, ammet hende, passet og plejet hende og været tæt på hende i snart 5 år, så hvad ved jeg om hvad der er bedst for hende.
Hun sagde det endda foran farmor. "Mor, jeg vil ikke sove der i dag". Farmors respons var "Så, se nu at sige farvel, vi skal jo nå bussen". Nu kan jeg så sidde her, alene, og tænke på hvordan hun mon har det. 
Er bange for at hun føler jeg svigter hende. Hun åbner sig for mig og jeg responderer ikke som hun havde håbet. Og som jeg normalt ville gøre.


Nu vil jeg prøve at koncentrere mig om, at planlægge den sejeste fødselsdag for hende!

Hej weekend, opkastninger, revet æble og cola

Det har været en virkelig hård uge! Ungerne på jobbet har haft det rigtig svært da der har været emneuger, og derfor anden struktur end normalt. De har været urolige, konfliktsøgende og trætte, hvilket har krævet 120% opmærksomhed, piktogrammer, tålmodighed og kaffe i spandevis. Min firetimersvagt blev taget fra mig, da vi havde aftenmøde, så den blev til en syvtimers i stedet og jeg er f-æ-r-d-i-g!

Jeg nåede lige at svinge mig på cyklen efter 6 lange timer i dag, aflytte telefonsvarer og høre børnehavemedhjælper informere om, at vidunderbarnet havde kastet op. Da jeg kom ned i børnehaven, forpustet og lammet i ansigtet af kold vind, blev jeg mødt af et skidt syn. Lille, næsten gennemsigtig pige med matte øjne og slatten krop. De stumpede og forvaskede lånebukser med absolut ikkematchende trøje, gjorde ikke synet pænere. Lille pus!

Vi gik ned for at tage overtøj på, og kom forbi en stor blå plet på gulvet. Tænk at opkast kan farve så meget, bare fordi det indeholder blåbærsmoothie. Jeg pakkede pus i overtøj, satte hende bag på cyklen og posen med tøj, dukke og opkast i cykelkurven. Afsted mod Kvickly efter cola, yoghurt og hvidt brød.

Fik testet vaskemaskinens 'pletfjerner' program, det virker. Kraftigt blåbærfarvet tøj ind. Velduftende tøj, uden så meget som en antydning af en plet, ud.
Rødvin, kom an!

Der er mere prestige i at vise patter, end at passe børn

Det er sgu lidt sørgeligt at pædagogfaget slet ikke er nævnt. Og endnu mere sørgeligt, når man ser at 'nøgenmodel' er nævnt.

Nok fordi fordommene om, at man sidder i rundkreds, synger, drikker kaffe og tørrer røv, stadig eksisterer i høj grad.

Novra for et tilbud!

Jeg synes ikke jeg er særlig snobbet. Jeg kan da sagtens finde på at snuppe en bid mad og en kop kaff' når jeg alligevel er der. Men at fejre valentins dag i Ikeas bistro, der sætter jeg alligevel grænsen! 

Så vil jeg hellere sidde hjemme og være single. 

Update til Caroline

Det er ved at være et stykke tid siden at Caroline bad mig opdatere om min date med trommeslageren fra byen, så her kommer den. Bedre sent end aldrig.

Havde egentlig ikke overskud til at se ham. Eller nogen anden for den sags skyld. På den anden side bryder jeg mig ikke om at afvise folk. Og nu var det jo lissom mig der havde kontaktet ham, så jeg havde en plan om at skræmme ham væk og på den måde slippe for at være lorten. Jeg ringede til ham dagen inden, eller på selve dagen for vores aftale og sagde noget i stil med "Jeg kan desværre ikke se dig indenfor den næste tid. Jeg kan lige så godt lægge kortene på bordet med det samme. Min datters far døde for snart 2 år siden og den kæreste jeg havde dengang, som hun kaldte far, har svigtet hende big time. Det er hun stadig mærket af i perioder, blandt andet i øjeblikket. Hun savner en far i sit liv lige nu, og derfor skal hun ikke møde nogen nye der kan give hende falske forhåbninger. Jeg ved ikke hvornår jeg kan se dig, der kan gå dage, uger, måske endda et par måneder" Jeg havde regnet med et paniksvar efterfulgt af "dut-dut-dut", men fik i stedet et "Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal svare. Jeg kan sagtens forstå du ikke kan ses og respekterer det fuldt ud. Du skriver bare når du er klar og har lyst til at ses" Og så en masse med alt det bedste til os begge, at vi måtte have det rigtig godt osv.
Hans reaktion overraskede mig helt vildt! Først blev jeg en anelse skræmt af det, men blev enig med mig selv om, at jeg i hvert fald burde give det en chance. Om ikke andet bare for kaffens skyld.
Så et par uger efter, da jeg alligevel skulle til København for at ses med en veninde, så jeg ham til en kop kaffe. Vi satte os på en hyggelig café og talte om løst og fast. En time efter sagde vi farvel med aftalen om, at ses igen til kaffe i Roskilde.

Sarkastisk tudefjæs

Jeg er bleg og kvabset. Det har jeg hele tiden vidst, men det bliver bare så tydeligt, når man ser sig i spejlet mens man står i bikini, fordi man skal i varmtvandsbassin med en af ungerne fra praktikken. Hvorfor er jeg også så dum at se mig i spejlet?
Jeg giver sundheden en langefinger og tager solarie meget snart. Og så skal chokoladen skiftes ud med mavebøjninger. 
Jeg glæder mig helt vildt til på mandag, hvor vi skal i vandet igen. Denne gang med den unge vikar med lille talje og pæne bryster *indsæt tudefjæs der bliver skjult bag sarkasme*
Jeg glæder mig endnu mere til, at skulle i vandet med ham den lækre hjælper med det halvlange hår, skægstubbe, hår på brystet og laid back attitude. Lige her er den faktisk fifty-fifty. Jeg glæder mig til at se ham med mindre tøj på, men frygter når han skal se mig med lige så lidt tøj på.

Pandekager og praktik

Jeg er ikke syg længere, det har jeg faktisk ikke været i et godt stykke tid. Dog er jeg stadig træt. Rigtig træt faktisk. Faktisk er jeg så træt, at jeg ikke engang orker at lave de pandekager jeg sidder og fantaserer om. Jeg er dog overbevist om at sukkerjunkien i mig overtaler kroppen til at få det gjort.

Jeg er startet i min 3. og sidste praktik. I en sfo for børn med funktionsnedsættelser. Det er et dejligt sted at være, men enormt hårdt. Nogle af børnene har ikke verbal sprog, hvilket gør det svært for mig at vide hvad de har brug for. Jeg er så småt begyndt at lære nogle af deres lyde at kende, så jeg ved om de er tilfredse eller utilfredse, men jeg har lang vej endnu. Heldigvis får jeg et kursus i 'tegn til tale' så jeg bedre kan kommunikere med børnene. Jeg er i et team med 9 børn. Det er 9 meget forskellige børn med forskellige diagnoser, men de fungerer rigtig godt sammen. Og så er de bare herlige! Åh, hvor jeg glæder mig til de næste 6 måneder med dem, børnene fra de andre teams og personalet.