Hvor jeg dog hader at sende mit barn afsted med farmor, når hun slet ikke har lyst. Og hun har slet ikke lyst til at sove der. "Ikke i dag mor, jeg vil hellere være hjemme hos dig".
Men børnesagkyndig fra helvede, ansat indenfor statsamtet, siger at hun skal. Det er bedst for hende siger han. Han har jo læst en masse om børn. Jeg er bare hendes mor. Jeg har kun båret hende i maven i 9 måneder, ammet hende, passet og plejet hende og været tæt på hende i snart 5 år, så hvad ved jeg om hvad der er bedst for hende.
Hun sagde det endda foran farmor. "Mor, jeg vil ikke sove der i dag". Farmors respons var "Så, se nu at sige farvel, vi skal jo nå bussen". Nu kan jeg så sidde her, alene, og tænke på hvordan hun mon har det.
Er bange for at hun føler jeg svigter hende. Hun åbner sig for mig og jeg responderer ikke som hun havde håbet. Og som jeg normalt ville gøre.
Nu vil jeg prøve at koncentrere mig om, at planlægge den sejeste fødselsdag for hende!
Av mit hjerte!
SvarSlet