Det er ved at være et stykke tid siden at Caroline bad mig opdatere om min date med trommeslageren fra byen, så her kommer den. Bedre sent end aldrig.
Havde egentlig ikke overskud til at se ham. Eller nogen anden for den sags skyld. På den anden side bryder jeg mig ikke om at afvise folk. Og nu var det jo lissom mig der havde kontaktet ham, så jeg havde en plan om at skræmme ham væk og på den måde slippe for at være lorten. Jeg ringede til ham dagen inden, eller på selve dagen for vores aftale og sagde noget i stil med "Jeg kan desværre ikke se dig indenfor den næste tid. Jeg kan lige så godt lægge kortene på bordet med det samme. Min datters far døde for snart 2 år siden og den kæreste jeg havde dengang, som hun kaldte far, har svigtet hende big time. Det er hun stadig mærket af i perioder, blandt andet i øjeblikket. Hun savner en far i sit liv lige nu, og derfor skal hun ikke møde nogen nye der kan give hende falske forhåbninger. Jeg ved ikke hvornår jeg kan se dig, der kan gå dage, uger, måske endda et par måneder" Jeg havde regnet med et paniksvar efterfulgt af "dut-dut-dut", men fik i stedet et "Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal svare. Jeg kan sagtens forstå du ikke kan ses og respekterer det fuldt ud. Du skriver bare når du er klar og har lyst til at ses" Og så en masse med alt det bedste til os begge, at vi måtte have det rigtig godt osv.
Hans reaktion overraskede mig helt vildt! Først blev jeg en anelse skræmt af det, men blev enig med mig selv om, at jeg i hvert fald burde give det en chance. Om ikke andet bare for kaffens skyld.
Så et par uger efter, da jeg alligevel skulle til København for at ses med en veninde, så jeg ham til en kop kaffe. Vi satte os på en hyggelig café og talte om løst og fast. En time efter sagde vi farvel med aftalen om, at ses igen til kaffe i Roskilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar