31. oktober 2010

Magnetisk mås.

Efter i går er min røv blevet magnetisk, og stolen foran computeren også.
Det er svært at få lavet noget, for når jeg endelig slipper fri og får sat en vask over, kan jeg mærke tiltrækningskraften suge mig og røv tilbage..

Nu har veninde været forbi med kaffe, dejligt! Jeg løb tør i går og havde kun koffeinfri tilbage. Det smager fint, men det sætter bare ikke kickstarteren til.

29. oktober 2010

Slut med klamme tilbud!

Så blev profilen på Badboydating slettet. Den var jo ment som et godt grin, ikke som klamme tilbud fra mænd på steroider, mænd med tatoveringer i ansigtet og enkelt mand på 56år.

28. oktober 2010

Serieaften og sukkerchok!

Lilleputten sover hos veninde fra børnehave i dag. Jeg har brugt fritiden på motion (ja, hvad gi'r du!), at sove, minimal oprydning og tøjvask og ingenting! Hvor jeg dog elsker at lave ingenting.

Jeg har de sidste dage holdt mig helt og aldeles fra sukker, løbet og lavet forskellige yogaøvelser, så i dag har jeg planlagt sukkerchok med veninde til aftenens serier; 4-stjerners middag, Politistationen (mænd i uniform - oh yeah!) og Danmark om natten.

26. oktober 2010

Jeg - et fjols!

Jeg tænker ikke på studiegruppegodten 24-7 længere. Efterårsferien har hjulpet mig på vej, da jeg ikke har set ham. Eller hørt fra ham for den sags skyld (idiot!). Jeg har haft tid til at tænke over tingene, fundet på årsager til hvorfor vi bare ikke ville fungere og det har hjulpet. Efterårsferien er slut nu, og jeg frygter at støde på ham på semi, så alle mine rationelle tanker ryger i vasken.

Til gengæld flirter jeg med fyr fra nettet. Ikke fra badboydating skal det lige siges, det er stadig kun til stor morskab. Men fra Blackmarket, der er en side for alternative mennesker. Det startede bare med lidt skriven-frem-og-tilbage, men er blevet lidt mere seriøst nu. Sådan med godmorgen- og godnatbeskeder og 'hvad nu hvis vi blev glade for hinanden'-snakken. Vi lever meget forskellige liv og derfor meldte jeg ud, at han var typen jeg kunne falde for, men ikke lod det ske, fordi vi ingen fremtidsudsigter har (han sagde i starten, at han bestemt ikke er klar til at tage ansvar for et barn). Det blev han stødt over kunne jeg tydeligt mærke. Han gjorde det klart, at han ikke havde tænkt sig, at smide noget godt på jorden, bare fordi jeg har et barn. At han ville overveje det nøje hvis han faldt for mig osv. Han skriver enormt søde beskeder, og jeg falder pladask for det. Jeg har ikke de store følelser for ham, men kan mærke at jeg bliver glad når han skriver, og jeg finder ham mere og mere interessant. 
Men hvad hvis han falder for mig, og jeg bare 'holder ham for nar'? Jeg ved jo godt et eller andet sted, at det ikke bliver til noget. Måske fordi jeg ikke har følelserne, måske fordi jeg er kynisk og tænker, at han bare er en i rækken, af latterlige stoddere. 
Hvad hvis jeg falder for ham? Så er jeg enten ulykkelig fordi jeg lod mig selv rive med, og ikke kan have et forhold med ham, fordi vores liv er for forskellige. Eller hvis jeg går ind i et forhold med ham, og ender med at brænde nallerne igen igen igen igen
Og jeg er jo stadig glad for studiegruppegodten, hvis jeg skal være helt ærlig.

Åh hvor er det svært at være et følelsesfjols! 

19. oktober 2010

Yay!

Så er underholdningen i hus de næste mange aftener!
Har oprettet mig på www.badboydating.dk og som navnet antyder, er det for store steroidedrenge med tribaltatoveringer og platinblonde piger med blondebeklædte silikonebryster. Det er simpelt hen så sjovt at klikke sig rundt på de forskellige profiler.
Det kan anbefales!

18. oktober 2010

Farvel tosomhed, hej 1000 katte og tun på dåse.

Jeg holder mig bare til min egentlige plan om solo-liv til det nye år.
Hører intet fra studiegruppegodten, trods invitation til stille hyggeaften i lørdags. Jeg skrev en lang invitation, og skrev at jeg godt vidste han ikke kunne (han skulle til MC Fight Night), men at han i hvert fald skulle vide at han var velkommen. Hans svar: 'Hey, det lyder hyggeligt, men jeg kan ikke lørdag'. Okay. Tak for det intetsigende afslag.
Hvorfor fanden skriver han så koldt? Han har jo talt med E. og fortalt at han er interesseret. Og andre gange har han godt kunnet skrive længere sms'er, endda med en lille smiley presset ind.
Pyt, det er droppet. Hans nummer er slettet og han er glemt. Yeah right!
Til gengæld modtager jeg kærlighedserklæringer fra andre fyre. Selvfølgelig dem, jeg ikke har den fjerneste interesse for.

16. oktober 2010

Ahhh...

Jeg har sovet længe i dag. Vågnede et par gange, men besluttede at sove videre. Det er sjældent jeg kan, så i dag skulle det være. Det har så resulteret i, at jeg slet ikke kan komme i omdrejninger. Det gør egentlig ikke så meget, det eneste jeg skal nå i dag er at købe pepsi max (fik drukket de 3lt. i går), ordne badeværelset og imod gut fra klassen senere. Ham der har sladret lidt om studiegruppegodte. Måske kan jeg få lidt mere ud af ham i dag. Har virkelig haft lyst til at skrive til studiegruppegodte, men har ikke gjort det. Jaja, jeg har ikke nummeret mere, men jeg havde ikke gjort det alligevel. Jeg vil være standhaftig og virke som om jeg da ikke tænker på ham flere gange om dagen.
Nu vil jeg snart slæbe min krop ud under bruseren, for egentlig er det jo et dejligt vejr udenfor som burde nydes.

14. oktober 2010

Forvirret? Det tror jeg nok jeg er!

Jeg har fået at vide, at følelser for studiegruppemand er gengældt. Hvilket jo er ganske fucking fantastisk! Hvis han så bare ville vise det, sådan i sms'er. Bare en lille 'du er simpelt hen fantastisk' sms, er det måske for meget forlangt?
Mødte ham på semi i går, hvor jeg godt kunne mærke interessen. Om aftenen skrev jeg, at vi ville være nogle stykker til hygge herhjemme lørdag og at han selvfølgelig er velkommen. Svaret kom i dag 'Hey, det lyder hyggeligt, men jeg kan ikke lørdag'. Intet andet! Ikke engang en smiley. Fristes til at lokke mere ud af fælles ven, der allerede har fortalt sig (og tak for det!)

Så nu sidder jeg i sofa med mobil, internetshopping (trods - 2000kr), tv og latte en masse. Har overvejet at slette hans nr. så han skal tage næste skridt. Giver det til veninde inden, i tilfælde af, at jeg fortryder..

11. oktober 2010

Tæt på..

I dag har jeg brugt 15min. på et lillebitte toilet på semi. På at tude! 
Vi er begyndt på specialisering. Jeg har valgt 'mennesker med sociale problemer' og i den forbindelse skulle jeg, og resten af holdet, se en vedrørende film, Submarino. Den kom alt for tæt på, men jeg formåede at se den til ende, uden at vræle, sådan rigtigt. Lige indtil filmen er slut og R. vender sig og spørger om jeg er okay. Jeg kan mærke gråden vælde op i mig, som en vulkan i udbrud. Jeg når lige ud på toilettet inden tårene står ud af øjnene på mig. 15min. senere vender jeg, med blodskudte øjne og rød tud, tilbage til tomt klasselokale. Lige foruden R. der har været så sød at vente på mig, og vi følges op til byen.




7. oktober 2010

Tilbage efter pause

Jeg har været "off-the-blog" ret længe. Det skyldes at jeg har haft travlt med at rode hele følelses registret igennem. Ked af det, frustreret, glad, irriteret, rasende, stresset, opgivende, fjolleforelsket, lettet, lykkelig er bare nogle af de følelser jeg har været igennem.
Men nu er eksamensperioden overstået!!! Satte lige punktum med et 10-tal.  
Nu skal jeg bare have styr på fjolleforelskelsen. Tænk, jeg er 26 og stadig har teenagefølelser. Det bliver forstærket af, at jeg ikke ved hvad han vil. Nogen gange viser han interesse, andre gange virker han kold som is. De få jeg har talt med om det, siger jeg skal lade være at lægge så meget i sms'er, men helt ærligt, jeg har bryster og os med bryster lægger altså meget i sms'er, fb og andet tekstbaseret kommunikation!