Om dårlig musik

Troldepus er blevet vild med Nik og Jay og vil høre det igen og igen. Jeg græder imens.

Pis os!

Jeg lod min stædighed og temperament vinde over min fornuft. Jeg gik ind i en nytteløs diskussion med lavintelligente mennesker. Fandens!
Jeg gider ikke spilde mere krudt på det.

Jeg vil i stedet koncentrere mig om min date på lørdag.
Date er 34, pæn og virker til at have styr på sit liv.
Jeg er dødnervøs!
Har egentlig mest lyst til at droppe det hele og i stedet bruge dagen i selskab med chokolade og cola, men jeg trodser lavt selvværd og min egen overbevisning om, at jeg intet har at tilbyde ham, andet end usikkerhed, deller og overtræk på kontoen.

Jeg er på på ugens top et-eller-andet, hurra.

Jeg fik et par yderst velovervejede kommentarer på mit indlæg omkring H&Ms børnestørrelser i str. x-large. Fra anonyme naturligvis. Tænk hvis man skulle stå ved sin mening. Med mindre, selvfølgelig, at det er kommentarer skrevet med tungen langt oppe i røven på forfatteren til indlægget.

Jeg fandt frem til, at de anonyme vidst bare har tungen oppe i Bitterfissen, der i dette indlæg har kåret mit indlæg til ugens mest usmagelige. Det er mig ganske okay. Især med tanke om, at hendes egne indlæg som regel, er alt andet end "smagelige". Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan lide dem, det kan jeg for det meste. Især de medfølgende anonyme kommentarer.

Bitterfissen spørger, om jeg vil have at de tykke børn skal gå nøgne rundt. Og ja, det er lige præcis det jeg vil ha'. De er tykke, så skal de også fryse og nedværdiges, for fy for helvede de er klamme!!!
...Eller også var det mere end bekymring for, at overvægt blandt danske børn er stigende. Det er et stort problem for børnene der har svært ved at følge med deres jævnaldrende, rent motorisk. Det styrker ikke ligefrem deres selvværd og troen på sig selv.

Efter min første gang hos psykologen i fredags - som for øvrigt gik skide godt! Han er et hoved lavere end jeg og snakker helt vildt højt, men han siger tingene ligeud og ser tingene fra en hel anden side. En rigtig god og fornuftig side. Jeg har positive forventninger til det og et håb om, at jeg kan lære at holde af mig selv og en skønne dag, af normale og gode mænd - nåmen der skulle jeg skynde mig ud på seminariet, men måtte lige stoppe ved søen da denne smukke svanefamilie svømmede forbi.

Jeg synes..

- at det er foruroligende, at H&M er begyndt at lave x-large til børn.

Det siger lidt om hvor vores samfund er på vej hen.

Efter jeg har haft besøg af blogbetjenten, smider jeg lige linket hvorfra jeg har billedet 

http://www.slankesiden.dk/index.php?id=324&menuID=2

I går da jeg hentede troldepus i børnehaven, nåede jeg nærmest kun lige at lukke lågen før hun kom løbende mod mig. Hun havde så travlt, at hun ikke nåede at tage sko på før hun løb sin mor i møde, med kjole og hår flagrende efter sig.
Jeg nåede lige at tænke yes, mit barn har savnet mig og kan ikke vente med et kram, men blev afbrudt af "moar, må M. godt komme med hjem til mig i dag?"
Det måtte hun godt, så det var ikke meget alenetid vi fik i går. Og i dag skal hun med en anden hjem, så heller ikke meget tid i dag.
I morgen bliver troldepus hentet tidligt og så skal der hygges. Fandeme!

Om at være ynkelig

Jeg har kastet op i 4 dage nu, hvilket betyder at jeg ikke har fået mit fix af antidepressiv medicin i 4 lange dage. Det kan mærkes nu.
Dét, eksamensstress og manglende studiegruppegodteopmærksomhed har forvandlet mig til en humørsyg stakkel.

Skyd mig!

Om uddannelse og studiegruppegodten

Jeg fik gjort eksamensopgaverne fra helvede færdige!! Fik printet det sidste eksemplar i nat omkring kl. 3. Med poser under øjnene, kaffeånde og kvalme. Ondulerede omkring et halvt kilo slik efter 11 dage uden sukker. Om 11 dage uden sukker er svært? Det er et helvede! Det bliver nemmere med tiden - Gu' gør det fucking ej!
På mandag starter vi på næste eksamen og senest om 11 dage, skal vi skrive os op til bachelor. Det er fantastisk, uvirkeligt, nervepirrende, fedt og skræmmende på en gang!

Det var godt at se søde mennesker fra årgangen igen. Mange har jeg ikke set de seneste måneder vi har været i praktik. Jeg stødte på studiegruppegodten - han ser bedre ud end nogensinde før! Han har fået lidt skæg - jeg eeelsker skæg, er lækkerbrun og er bare så skide charmerende at han ville kunne få selv Anja Andersen til at spinde som en mis.
Han smilede og vinkede til mig gennem kantinen og jeg var ved at smelte ned over bordet jeg sad på, mens jeg prøvede at spille cool. Hader at jeg bliver så kejtet omkring ham!
Jeg tænker for fanden det er godt at se ham, han er så pisse lækker jeg har lyst til at kysse ham over hele kroppen, men ud af min mund ryger et "Hej, har du fået afleveret opgaven?" Argh!

Har købt tøj og mascara til mig selv, synes jeg fortjener det. Både fordi jeg fik skruet de opgaver sammen og fordi jeg er ynkelig.

Om sukkerstop og psykolog

I dag er en stor dag.
Udover at jeg stadig er bagud på mine opgaver, og at jeg indtil videre har holdt mit sukkerstop i N I dage(!!!!!), har jeg kontaktet det lokale misbrugscenter. Jeg har længe gået med tanken om at starte i en gruppe med andre voksne børn af alkoholikere og nu fik jeg gjort noget ved tanken. Endelig. Dejligt!
Jeg skal til en forsamtale i næste uge og får forhåbentlig tilbudt at starte i en gruppe der starter til efteråret.
En psykologsamtale har jeg også fået sat i stand. Et andet sted end misbrugscenteret.
Nu er det på tide at få styr på mit forhold til mig selv, til mænd og til de andre tusind ting jeg har et forkvaklet forhold til.
Tænk, jeg ender måske med at blive helt normal?!

Om studiegruppegodten og vanvid

Studiegruppegodten er tilbage i Danmark efter udlandspraktik. Han kom faktisk hjem for nogle måneder siden, men jeg har holdt mig på afstand. Kun en enkelt hilsen til han fødselsdag er det blevet til. Jeg var jo kommet videre..

Forleden ringede en fra klassen og sagde at han, og godten sad og drak nogle øl, og at jeg var mere end velkommen. Kunne høre at godten sagde et eller andet i baggrunden, men jeg turde ikke spørge hvad. Ja, jeg er en kylling og hvad så? Jeg tog det helt cool i telefonen, sagde tak for invitationen, og at jeg måske ville kigge forbi. Men da jeg havde lagt røret på, skete der noget. 

Hvordan jeg, på mindre end et minut, gik fra at være super cool og sådan helt Jeg ser lige på det, det kunne i hvert fald være godt at se jer, til Arghjegernødttilatsehamhvemkanpassemitbarn! aner jeg ikke. Men det skete. Jeg ringede og sms'ede rundt til ikke mindre end fire, for at skaffe legeaftale til trolden. KUN for at tage ud og se godten. Dog uden held.

I stedet blev jeg hjemme med en ven og åbnede en flaske rødvin da trolden var lagt...

Om at være zombie med kaffeånde

Jeg har sovet elendig de sidste dage, hvilket har resulteret i soveposer under øjnene og overforbrug af kaffe. Jeg render bare rundt som en zombie på morfin og har egentlig bare mest lydt til at smide mig på sofaen, med tv og computer, hvilket jeg faktisk gør nu, men jeg skal aflevere den, og endnu en opgave d. 2. september, så man kan vel godt sige jeg har lidt travlt.
Jeg skal skrive opgave i dag!

Jeg glæder mig til de opfinder

- opgaven der skriver sig selv.

- lugtfri kat.

Hvad fanden sker der lige for mig?
Jeg er så kærlighedshungrende at i tror det er løgn, men hvad gør jeg ved det? Ikke en skid! Eller, jeg tager det første skridt, men så snart interessen er gengældt, så stopper jeg det. Ikke bevidst, men jeg orker bare ikke skriftkommunikation. Overhoved!
Jeg blev forleden grebet af panik og skrev til en gammel flirt. Okay, det var faktisk fire, men det er sgu for pinligt at indrømme.
Den ene var her i dag, men jeg kan bare ikke finde gnisten. Synes han er irriterende når han flirter med mig og ubehagelig når han prøver, at finde vej ned til mine bryster fra skuldermassagen. Har ellers prøvet at se ham et par gange, i håb om lidt hanky panky, men gider ikke når det kommer til stykket. Måske er det for nemt. Måske er vi bare vokset fra hinanden. Langt fra hinanden. Uanset hvad, er det passé.
Den anden er en jeg har flirtet med gennem lang tid, over nettet og sms. Jeg stoppede det ret brat dengang. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvorfor. Nok en blanding af, at han i en brandert fik sagt en masse dumme ting da vi talte i tlf. sammen, at afstanden mellem os var for lang, at jeg fik et dyk rent psykisk og så tror jeg ubevidst jeg blev nervøs fordi jeg blev lidt glad for ham. Og det er dér jeg plejer at blive såret.
Jeg skrev til ham, at jeg var ked af at jeg stoppede kontakten uden varsel og gerne ville give ham en forklaring, hvis han havde brug for det.
Der gik et par dage før han svarede, og i de dage nåede jeg at få trangen til at skrive igen. Nu hvor han har svaret og gerne vil prøve at genoptage kontakten, har jeg svært ved at tage mig sammen til at svare hans sms'er.
De to andre har jeg intet hørt fra og det er selvfølgelig dét jeg tænker på. Hvorfor skriver de ikke? Hvad har jeg gjort galt? Er jeg ikke interessant nok? Er jeg ikke pæn nok?

Jeg er et fjols til kærlighed, mænd og det der følger med.

Koncert og mor-datter-shopping.

Troldepus og jeg var i Amfiteatret i byen og se koncert med Palle Pirat - store idoler herhjemme!
Efter koncerten blev vi i parken og spiste vores medbragte mad, for derefter at slentre lidt rundt i byen.
Jeg havde en tid hos en konsulent fra Origins kl 14.00 hvor Troldepus var tvunget med (det må til tider være røvsygt at være barn af en alenemor), så jeg tænkte at det kun var rimeligt hvis vi ramte Fætter BR.
Jeg tankede op med en stor kaffe (og verdens sejeste termokaffekande) fra Korsbækbutikken tæt på BR og satte mig så i solen og sagde "neeeiijj" og "næææh" til det fine ragelse jeg blev præsenteret for.
Vi var der i næsten en time og kom kun ud med ganske lidt, et zoo yatzy, magnetiske tal og bogstaver og de der smarte dimser man sætter på cyklen, så den bliver grim og larmer.
Videre til Tiger hvor vi fandt en masse lækkerier, så i Matas til min tid hos Origins konsulenten, hvor jeg købte en serum til den serie jeg er ved at bygge op. For fanden det er dyrt! Men det er pengene værd synes jeg. Vi sluttede af i Søstrene Grene da vi ganske enkelt ikke kunne have mere på cyklerne.
Vi nåede at være hjemme en halv time ca. så skulle vi ud igen. Jeg havde glemt at købe gave til M. som Troldepus skulle til fødselsdag hos dagen efter. Smart, så kunne vi samtidig hente min pakke fra kaffepuder.dk.

Livseleksir - kan virkelig anbefales til tvangsindlæggelse hos dværgen med garteruniformen.

Vi fik købt ret meget. Men hver og én ting var og er nødvendig!

Er det ikke et vidunder? 

Det skulle eftersigende være en kopi af den første Melissa kaffekande.

Det er da smart! Så er der endnu et lille spil til togturen mod Sverige.

Jeg er især vild med æblekagedåsen, robotterne og pungen. I det hele taget er jeg vild med Tiger - de har jo alt hvad man skal bruge! Og meget mere.

Vidunderserum. Den får virkelig min hud til at føles silkeblød! 

Altså, lige bortset fra der hvor jeg er angrebet af uren hud.

Lidt kreasjov til ferien.

Så fandt vi også lidt i Kvickly. Der er ingen grund til at lade gode tilbud gå ens næse forbi, bare fordi man allerede har brugt for mange penge og godt ved hvordan måneden ender. 

Og til sidst, men absolut ikke mindst, K A F F E N !

Jeg smagte en kop med det samme vi kom hjem. Og så en til. Og en til. De skal jo smages til, ing'!

Et år ældre..

Kan man få midtvejskrise som 27årig?
..Eller er jeg bare i en ganske almindelig identitets-mitlivernogetmøg-krise?

Jeg havde fødselsdag i går. Hurra.
Jeg brugte formiddagen på at hygge med Troldepus inden hun skulle til fest hos vens storebror der bliver 10år. Eftermiddagen brugte jeg på at rydde op, tude, hænge hylder op, ordne en masse andet praktisk, spise rester fra dagen før og sluttede så af med en film..

Har været i en underligt humør på det sidste. Har egentlig været glad, men er blevet overmandet af gråd  indimellem. Jeg har ikke rigtig haft en grund til det, det er bare kommet. For lidt siden kom det sig af, at jeg læste "Skønne børn". Jeg kan virkelig blive rørt af børns nuttede kommentarer, men ligefrem at tude - det er jo det rene vandvid! Forleden var jeg til koncert med Troldepus + venner og deres forældre, og så mine "gamle børn" fra sidste praktik i sfo'en. Også der pressede tårerne sig på.
Jeg kan huske hvordan min gudmor tudede over alt - også de gode ting - lige inden hun fik diagnosen "skizofren". Skal jeg nu se frem til endnu et psykiatrilabel på mig? Skizofren. Jeg ved godt, at det ikke er det der sker med mig nu, men jeg kan godt blive nervøs for, hvad der kan ske hvis dette fortsætter.
Tror det er en masse følelser, tanker, frustrationer og kaos fra fortiden der har ligget godt gemt under overfladen, der nu er ved at bryde igennem. Og så bliver det lige toppet af, at jeg nu er 27år og slet ikke er der jeg gerne vil være.
Jeg ville gerne bo i et hus, have en mand, 2-3 børn og have oplevet verden (bare lidt af den).
I stedet bor jeg i lejlighed med en overbo der brokker sig når jeg vander blomster efter kl 19.00, uden mand (eller udsigterne til en) med min datter hvis far er død - jeg har ikke engang været på Bornholm!
Jeg elsker min datter over alt på jorden og er så taknemmelig for at have fået hende! Så det skal ikke lyde som om jeg ikke er tilfreds med hende, for det er jeg i dén grad! Jeg ville bare gerne have at hun skulle være en del af den familie jeg havde drømt om for hende. Og for mig selv.
En ting er, at hun har mistet sin far og aldrig får ham igen, men det gør sgu ondt at erkende tvivlen på, om hun nogensinde får det. Jeg dur ikke til det med mænd. Jeg falder enten for de forkerte (utro, misbruger, kontrolfreak, larmende uinteresseret. Har prøvet dem alle), eller også mister jeg interessen for dem. Jeg kan jo for fanden ikke engang holde ud at bruge den samme tandpasta, i mere end 3 måneder ad gangen!

Om at have en teenager på 5år.

Troldepus og jeg har lidt svært ved at blive enige om hvordan tingene skal foregå herhjemme. Hun har sine egne bestemte meninger i øjeblikket og vil sådan set skide på hvad jeg siger til hende.  

Forleden spillede hun bold inde og jeg bad hende stoppe da hun var ved at rive alt ned. Hun vendte sig bare om og spillede videre. 

Jeg ved hun er inde i en fase, for hun er normalt så nem og fantastisk (fandens godt opdraget hvis i vil have min mening), men hvor skal jeg dog indimellem bide mig i tungen, for ikke at skrige!

I går talte hun grimt til mig, snerrede og var bare rigtig trodsig. Til sidst blev det for meget og jeg fik hævet stemmen..

Mig: "Nu skal du saftsuseme til at tale pænt til mig unge dame! Jeg gider simpelt hen ikke at høre på den tone!" 

Troldepus: "Så vil jeg bo hos moster"

Mig: "Moster vil også bede dig tale pænt derhjemme"

Troldepus: ..tænkepause.. "Men moster har bacon"

Pasta med kød(lign.)sovs

Det kan lade sig gøre selvom man ikke spiser kød - yay!

Fredagsferiehygge!

Trækrammer!

Jeg er ofte blevet mobbet med at jeg er en trækrammer, fordi jeg går op i miljø, økologi og dyrevelfærd. Jeg er begejstret for dyr og naturen, men jeg bliver aldrig aldrig aldrig som ham her, manden er jo tæt på sindssyg..men sjov!

En masse glæder!

Så er billetterne mod det jyske bestilt, købt og (om 5min) printet. Hold kæft hvor har jeg arbejdet på at få det hele til at gå op. Det var meningen at Marie skulle med, men en del gik galt og nu var jeg nødt til at slå til og bestille mens der stadig var chance for orangebillet. Så krydser jeg fingre for, at hun når med.
Nu glæder mig til at se den seje Caroline, drikke vin og svine mænd til. Og bare nyde ferie med ren tøsesladderhygge!


Nu mangler jeg bare svar fra min bror, om han har et par dage ledige til at tage i Pippiland med sin søster og niece. Det kniber altid for ham at finde tid til familien, men jeg kan jo håbe på et par dage.
..Hold da op! Jeg har lige fået en besked fra ham, han har lagt en seddel til ledelsen og bedt om arbejdsplan og han vil ringe derud i morgen. Det er store sager for den knægt!
Når den miniferie er på plads, kan jeg planlægge vores andre udflugter - åh hvor jeg glæder mig til ferie! Hvor skal vi bare ud og se en masse, troldepus og jeg! Og dem vi nu ellers inviterer med.


I morgen har jeg tidligt fri fra arbejde, så får troldepus besøg af en jævnaldrende ven, min venindes dreng. Han er fantastisk, hun er fantastisk og de er bare så gode sammen! De har virkelig et særligt venskab, nok fordi de har kendt hinanden fra spæd, set hinanden flere gange om ugen, gået i vuggestue sammen og deler samme pudsige sind. Han bliver og sover og onsdag tager vi alle 3 til Ro's torv og hygger. De reklamerer med sommerferiebilletter hvor man får 

• RO’s Torv vingummipose
• Chokoladefrø fra Frellsen
• Bæger eller vaffel med 1 kugle is og krymmel fra Mammamia 
• Hamburger, cheeseburger, donut, kaffe, muffin eller soft ice fra Burger King  
• Water Bombs bolde eller sæbebobler fra BR Legetøj 
• Lucky Bands armbånd eller gummibold fra Arnold Busck 
• Snackwich fra Sunset Boulevard Juice fra Føtex 
• Kom ind i Panduro Hobby og slip fantasien løs ved bordet fuld af spændende tegne-klippe-klistrematerialer. Deltag samtidig i konkurrencen om en hobbykasse til en værdi af 399,-

Alt dette for kun 49kr. De får en masse reklame, ungerne får en masse ragelse som i deres verden er guld. Win-win!
Jeg har nogle fribilletter til biografen, så dem bruger vi også onsdag, på at se Orla frøsnapper. Vi har i set den gamle film om og om og om og om og om igen, så det bliver sjovt at se om den nye kan leve op til mine forventninger.


Nu vil jeg gå i brædderne, skal op kl. 5 i morgen. Fik jeg nævnt at jeg også glæder mig til ferie fordi jeg så kan sove til kl. 7 hver dag?! 

Guldkorn!

De er sgu sjove de små.
Troldepus har en ven med hjem i dag, den søde M. Da vi sad os spiste, kom der f.eks. disse guldkorn..

Troldepus: "Se, denne her reje ligner en lillebitte diller"
M: "Jeg kan forme et røvhul af min hånd" Hvorefter han stolt knytter næven og viser det lille hul der opstår

Forsinket fredagsmandril #3

Fredagsmandril #2

Jeg er genial!

Mig: "Skal vi ikke droppe aftensmad og i stedet drikke smoothie og spise pandekager?"
Troldepus: "Mor, du er genial mand!"


Jeg vil lige sige til mit forsvar, at vi jo altid spiser sundt, varieret og sukkerfrit, så dette var et enkeltstående tilfælde! Nej det var ej..

Fredagsmandril #1

Når jeg ikke tuder over at være single eller brokker mig over at være studerende, kan jeg godt blive grebet af godt humør. Jeg kan endda finde på at grine. Højt og længe. Blandt andet kan Casper og mandrilaftalen får mig til at grine så jeg næsten lækker. 

Jeg er på den igen..

Jeg er igen medlem af "Are you interested?" på facebook. Og nu vil jeg, efter lang tids pause fra bloggen (i hvert fald med aktiv deltagelse) lige gylpe lidt.

Du kommer ikke med på min yes-liste hvis du:

• har et fodboldlogo (eller bare logo i det hele taget) i nederste højre hjørne af dit billede. Fanatiske fodbolddrengerøveidioter gider jeg simpelt hen ikke. Igen. Og til de andre logoer som f.eks. Kræftens bekæmpelses sløjfe; super duper at støtte en god sag, men så smid dog penge i lortet. Brysterne bliver ikke kureret fordi du smider en lyserød sløjfe ved siden af dit skæve tandsæt.
• har skilning i håret, ligegyldigt til hvilken side. Det er bare usexet i min verden. Især når du er 38, tyk og har fregner!
• har billeder du har taget af dig selv i spejlet - du kan sgu da for fanden få en anden til at tage ét skide billede!
• hedder Jens-Ejner - med bindestreg - og står ved det. Bevares, mødte jeg en sød fyr med god karma, så kunne jeg leve med navnet, men ikke i dette tilfælde.
• hvis man på dit billede, kun kan se din tyrenakke indsvøbt i tribaltatovering.

Jeg er for træt til at brokke mig mere, godnat.

Kom nu, mand!

Jeg er den sidste single i verden og det føles ikke længere rart. Jeg har altid nydt at være single, nydt friheden til at gøre hvad jeg ville og at jeg kunne pakke lodne ben i slidt joggingtøj derhjemme. Nu er det noget andet. Det føles tomt. Som om jeg mangler noget, en lille del af mig selv.

For at tænke på noget rart

..Jeg tror faktisk, at Claes Bang og jeg, kunne lave smukke børn.

Om at føle sig fremmed for sin farmor

Min farmor har fødselsdag i dag. Det kan jeg se på Facebook hvor vi er venner. Vi er venner fordi hun tilføjede mig og jeg ikke ville kunne lide at afvise hende. Også selvom hun har været en lort. En stor lort.
Jeg klikkede ind på hendes profil, for første gang i lang tid. Jeg ville have skrevet en hilsen til hende, nu det er hendes fødselsdag og jeg ikke ved hvor længe hun har igen. 
Jeg ved i det hele taget ikke meget om hende.
Jeg skrev en hilsen og slettede den igen. forsøgte mig på en ny hilsen, men også den blev slettet. Lige meget hvad jeg skrev, ville det enten blive forlorent, eller ligegyldigt. 
Jeg synes ikke hun fortjener titlen "farmor" længere, men Lis lyder bare så koldt når hun nu biologisk set er min farmor. 
Mens jeg skrev, kom jeg også i tanke om, at hun ikke har lykønsket mig på mine fødselsdage, siden jeg blev 15. 
Hun har ikke vist interesse for min datter. Hun har ellers haft 5 år til det.
Hun har været i Danmark for en del år tilbage, med mine dengang små kusiner der spurgte efter os, men ignorerede det og undlod at kontakte os. Vi fandt ud af, at de havde været i Danmark nogle uger efter, fordi min anden kusine, der bor i Danmark, fortalte det.


Jeg tror ikke vi kommer til, at have nogen form for kontakt før hun dør. Hun er den eneste bedsteforælder jeg har tilbage, så det gør da ondt når jeg tænker over det. Derfor synker jeg klumpen og gemmer det væk, sammen med de andre ting der er svære at tænke på.


Tillykke farmor. Jeg savner den kontakt vi havde engang. Savner den du var.

Om at få lettet sit hjerte i en drøm

Jeg vågnede lidt senere end forventet i dag, men det gør ikke noget. Jeg havde en underlig drøm. En drøm hvor jeg lettede mit hjerte overfor min far. Den var så virkelig, at det faktisk har lettet lidt, selvom det bar var en drøm.


Jeg husker fra, da min bror, som i drømmen læste til journalist, var ked af det. Han var ked af, at han havde glemt at sende et eller andet (den del er lidt sløret) og derfor egentlig ikke burde/måtte trykke det interview han havde lavet af en kendt jeg ikke husker. Det var en eksamensopgave og han havde i forvejen kun 4 i snit, så han ville trykke det alligevel. Min far opmuntrede ham til at gøre det og forsvarede overfor mig, at det jo var fordi han risikerede at gå et semester om. Jeg blev vred, rigtig vred, og råbte, at hvis det skete, så måtte det være det. Det var den eneste måde han kunne lære det på. Lære at sende sine papirer afsted til tiden, få styr på aftaler osv. "Hvis han altid, bare smutter ned af de smalle stier, vil han ende som dig far!" Han var, som altid, uforstående, så jeg fortalte ham om mine følelser og oplevelser af barndommen.
Om hvor svært det var, når han glemte at hente os når det var hans weekender. Eller når han ringede og aflyste weekender, fordi han havde fået et spillejob. Og hvor ondt det gjorde dengang han spurgte mig, hvilken klasse det nu lige var jeg gik i - og jeg var da 12, ikk'? Jeg var 11. Jeg snerrede, at det måske havde været lidt nemmere, hvis han havde deltaget i bare ét forældremøde, én skole-hjemsamtale eller lignende.
Jeg fortalte hvor svært det var, at finde ud af at far drak og røg hash. Og pludselig kunne se tilbage på de evige 6 bjørnebryg i køleskabet, ved siden af en sølle pakke kødpølse. Vi startede altid vores weekender med at handle. Dengang syntes jeg det var sejt at vi fik lov at vælge alt, nu ved jeg, at det nok var den dårlige samvittighed over, at have glemt at handle.
Jeg nåede ikke at sige mere, før jeg vågnede. Det var en underlig følele jeg vågnede med. Drømmen var så virkelig. Lige da jeg vågnede, besluttede jeg at sige det til ham.
Nu er jeg i tvivl...

Top 5 over glæder ved at være single

holger

Published with Blogger-droid v1.6.8

Nu troede jeg lige jeg skulle nå en masse, nu hvor skovtrolden er hos en ven til i morgen.
Jeg ville høre høj musik og skråle med, rydde op, smide ud, danse, drikke en masse kaffe, sortere papirer og i det hele taget få styr på de små bunker der ligger rundt omkring. Jeg ville skrubbe gammel ham af, i håbet om at ny sommerfrisk hud kom frem og strålede om kap med solen. Jeg ville lægge ansigtsmaske, sætte håret og gøre mig umage med lidt lækker makeup og måske slippe for opkastningsfornemmelser når jeg blev ramt af spejlbilledet.
Jeg tyvstartede sammen med troldepus. Vi samlede haveaffald for at køre det på genbrugen og fandt, under en stor jordknold, et firben. Lillebitte og forskræmt, men for slatten til hverken at smide halen eller gøre det mindste antræk til flugt. Nu bor Holger (det hedder den nu) i en gammel faunabox og har fået jord i bunden, vand og et par regnorme derned. Jeg har googlet firben, men er stadig usikker på hvad pokker jeg skal give den. Jeg er for fan' kun vant til anoler, gekkoer, slanger og skægagamer - aner intet om firben!
Jeg har ringet til Falck, som rådede mig til at slå det op på nettet (men det får jeg jo intet ud af!). Jeg har ringet til den lokale dyrehandel der har med krybdyr at gøre, men deres nummer er udgået. Jeg har ringet til ZooZity, men de tager ikke telefonen.
Nu er der vel ikke andet for, end at satse på at ZooZitys ansatte får fingeren ud og tager den telefon, og ellers bare håbe at jeg har gjort det rigtige for Holger. Den er i hvert fald mere livlig nu.
Kryds fingre for Holger! (Også for troldepus' skyld. Hun var så ked af, at hun ikke kunne passe Holger og bad passe godt på den)

Lørdag i sengen

Jeg ligger i sengen med smukkepigen og prøver at glemme alt om at grimt hår, de ekstra kilo og det faktum at jeg er blevet dumped af ham jeg faktisk var blevet ret så interesseret i.

En to tre det er en prøve..

Jeg har installeret blogger på telefonen, tror jeg. Smart! - Hvis det virker..

Published with Blogger-droid v1.6.8

Det værst tænkelige er sket!!!

Jeg har ikke mere kaffe..
Jeg drak det sidste her til aften for lige at kunne hænge sammen til tøjvask, planlægning af i morgen, oprydning, mere oprydning og De unge mødre. Jeg kan huske jeg i konflikt med mig selv, overbeviste mig om, at jeg godt kunne holde til kl. 9.00 i morgen. Hvad fanden har jeg tænkt på?

Endnu en knust drøm

Har intet hørt fra fredagsdate, siden jeg skrev at dato for vores næste møde, var op til ham. Jeg havde spurgt ham om han var interesseret i, at komme og besøge mig igen, svaret var ja..
Bilder mig selv ind, at det er hans tab og alt det der, men i virkeligheden er jeg irriteret og en smule såret.
Jeg havde jo for helvede afvist ham. Så overtaler han mig til at ses, virker interesseret og sød. Tænder en lille gnist i mig, et håb, for derefter at droppe mig.
Nu håber jeg inderligt, at han snart kontakter mig for at aftale nærmere, så jeg køligt kan svare, at vi nok må stoppe vores kontakt. For derefter at tude over endnu en knust drøm..

Alt det der med mænd..

Hvorfor skal det være så forbandet svært?
Hvorfor er vi nogen der skal kæmpe, mens andre bare skøjter gennem kærlighedslivet? Okay, jeg ved godt at ingen skøjter igennem, men nogen har det altså en del nemmere med det der kærlighed. Og mænd.
Jeg har jo ikke ligefrem haft heldet med mig på den front. Med to døde ekskærester, en der kørte dobbeltspil og knaldede andre derudover og en der svigtede vidunderbarnet på det groveste, har jeg ikke ligefrem den største tiltro til, at kærligheden finder mig.


Alligevel fik jeg besøg i går. Af en mand. 
Jeg mødte ham for noget tid siden til en fest hvor vi kyssede (med mere) og har skrevet lidt sammen med ham siden. Sidst vi lavede en aftale, brændte han mig af med undskyldningen jeg faldt i søvn, så egentlig havde jeg besluttet at droppe ham. Både fordi jeg blev skide sur, men også fordi manden skriver "hehe" i hver anden sms, hvilket driver mig til vanvid! Men han fik mig overtalt til at vi skulle ses. 
Han kom to(!!) timer for sent, så aftenen startede med, at jeg skældte ud og egentlig havde i tankerne at det var sidste gang vi skulle ses. Min plan var, at få det bedste ud af aftenen og derefter slette ham på Facebook, på msn og på mobilen. Det endte så lidt anerledes.
Da jeg havde raset ud, satte vi os i sofaen og der gik ikke længe til vi sad helt afslappede med benene flettet lidt ind i hinanden (det er en to-personers sofa og han er en ret stor mand) og talte om alt mellem himmel og jord. Vi præsenterede endda vores livshistorie for hinanden. Og min er ikke sådan en man fortæller alle og enhver. Vi sad der er flere timer, sludrede, drak the og hørte musik. Og et sted mellem skæld-ud og livshistorie, opdagede jeg at der rent faktisk var en ret interessant person bag "hehe" beskeder, fuldskæg og den irriterende måde han bevæger munden på når han taler.
Han begyndte at massere mine ben, stille og roligt. Jeg nød det (trods tanker om fede ben) og da han gik fra skinneben til lige over knæene, kunne jeg mærke jeg blev en smule tændt. Vi endte med at kissemisse en del, men havde ikke sex, trods lysten var der. Han respekterede mit nej og trak mig i stedet ind til sig og nussede mig, mens vi bare lå sammen. Mit hoved passer perfekt mellem hans brystmuskler der er markerede, uden at være pumpede. Hans mave er trænet, men uden synlige muskler - så lækkert!!
Da vi havde kysset farvel klokken 3 om natten, plantede han et kys i mit hår, inden han gik ud af døren.


Nu sidder jeg så her og ønsker han skal skrive til mig. Han skrev tidligere, at jeg måtte stikke ham en dato for, hvornår jeg ville komme og besøge ham. Mine alarmklokker ringede straks. Han spørger kun fordi han vil have sex. Hans kram, kys og søde ord var bare spil for galleriet. Hvad skulle han dog gide med mig. 
For at mindste risikoen for blodskudte øjne og snotfyldte kleenex, skrev jeg at jeg tidligst ville kunne komme engang i maj, da jeg ikke havde barnefri weekend inden. Jeg håbede han ville tilbyde at komme her i stedet, trods han ved, der ikke er sex på menuen når vidunderbarnet sover hjemme, for så vidste jeg, at det ikke bare var sex. Hans svar var: "det er lang tid .. er der alternative løsninger?" så jeg foreslog at han kunne komme her i mellemtiden. Gør han ikke det, stopper det med det samme. Selvom jeg godt kunne vænne mig til at ligge der, med hovedet på hans bryst og lytte til hans hjerte, mens han strøg mig over håret og på ryggen.

Lettelsens suk!

Talte med vidunderbarnet i tlf. tidligere og vi blev enige om, at jeg henter i morgen. Hun hyggede sig!

Jeg har netop lavet min første omgang MMF (marshmallow fondant) - og det lykkedes! Og den har Barbapapa farven. Så indtil videre tror jeg på min kage til fødselsdagen lykkes.

Om lidt kommer en veninde og ser film.


3x hurra!

Følelsen af afmagt skærer i mit hjerte.

Hvor jeg dog hader at sende mit barn afsted med farmor, når hun slet ikke har lyst. Og hun har slet ikke lyst til at sove der. "Ikke i dag mor, jeg vil hellere være hjemme hos dig".
Men børnesagkyndig fra helvede, ansat indenfor statsamtet, siger at hun skal. Det er bedst for hende siger han. Han har jo læst en masse om børn. Jeg er bare hendes mor. Jeg har kun båret hende i maven i 9 måneder, ammet hende, passet og plejet hende og været tæt på hende i snart 5 år, så hvad ved jeg om hvad der er bedst for hende.
Hun sagde det endda foran farmor. "Mor, jeg vil ikke sove der i dag". Farmors respons var "Så, se nu at sige farvel, vi skal jo nå bussen". Nu kan jeg så sidde her, alene, og tænke på hvordan hun mon har det. 
Er bange for at hun føler jeg svigter hende. Hun åbner sig for mig og jeg responderer ikke som hun havde håbet. Og som jeg normalt ville gøre.


Nu vil jeg prøve at koncentrere mig om, at planlægge den sejeste fødselsdag for hende!

Hej weekend, opkastninger, revet æble og cola

Det har været en virkelig hård uge! Ungerne på jobbet har haft det rigtig svært da der har været emneuger, og derfor anden struktur end normalt. De har været urolige, konfliktsøgende og trætte, hvilket har krævet 120% opmærksomhed, piktogrammer, tålmodighed og kaffe i spandevis. Min firetimersvagt blev taget fra mig, da vi havde aftenmøde, så den blev til en syvtimers i stedet og jeg er f-æ-r-d-i-g!

Jeg nåede lige at svinge mig på cyklen efter 6 lange timer i dag, aflytte telefonsvarer og høre børnehavemedhjælper informere om, at vidunderbarnet havde kastet op. Da jeg kom ned i børnehaven, forpustet og lammet i ansigtet af kold vind, blev jeg mødt af et skidt syn. Lille, næsten gennemsigtig pige med matte øjne og slatten krop. De stumpede og forvaskede lånebukser med absolut ikkematchende trøje, gjorde ikke synet pænere. Lille pus!

Vi gik ned for at tage overtøj på, og kom forbi en stor blå plet på gulvet. Tænk at opkast kan farve så meget, bare fordi det indeholder blåbærsmoothie. Jeg pakkede pus i overtøj, satte hende bag på cyklen og posen med tøj, dukke og opkast i cykelkurven. Afsted mod Kvickly efter cola, yoghurt og hvidt brød.

Fik testet vaskemaskinens 'pletfjerner' program, det virker. Kraftigt blåbærfarvet tøj ind. Velduftende tøj, uden så meget som en antydning af en plet, ud.
Rødvin, kom an!

Der er mere prestige i at vise patter, end at passe børn

Det er sgu lidt sørgeligt at pædagogfaget slet ikke er nævnt. Og endnu mere sørgeligt, når man ser at 'nøgenmodel' er nævnt.

Nok fordi fordommene om, at man sidder i rundkreds, synger, drikker kaffe og tørrer røv, stadig eksisterer i høj grad.

Novra for et tilbud!

Jeg synes ikke jeg er særlig snobbet. Jeg kan da sagtens finde på at snuppe en bid mad og en kop kaff' når jeg alligevel er der. Men at fejre valentins dag i Ikeas bistro, der sætter jeg alligevel grænsen! 

Så vil jeg hellere sidde hjemme og være single. 

Update til Caroline

Det er ved at være et stykke tid siden at Caroline bad mig opdatere om min date med trommeslageren fra byen, så her kommer den. Bedre sent end aldrig.

Havde egentlig ikke overskud til at se ham. Eller nogen anden for den sags skyld. På den anden side bryder jeg mig ikke om at afvise folk. Og nu var det jo lissom mig der havde kontaktet ham, så jeg havde en plan om at skræmme ham væk og på den måde slippe for at være lorten. Jeg ringede til ham dagen inden, eller på selve dagen for vores aftale og sagde noget i stil med "Jeg kan desværre ikke se dig indenfor den næste tid. Jeg kan lige så godt lægge kortene på bordet med det samme. Min datters far døde for snart 2 år siden og den kæreste jeg havde dengang, som hun kaldte far, har svigtet hende big time. Det er hun stadig mærket af i perioder, blandt andet i øjeblikket. Hun savner en far i sit liv lige nu, og derfor skal hun ikke møde nogen nye der kan give hende falske forhåbninger. Jeg ved ikke hvornår jeg kan se dig, der kan gå dage, uger, måske endda et par måneder" Jeg havde regnet med et paniksvar efterfulgt af "dut-dut-dut", men fik i stedet et "Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal svare. Jeg kan sagtens forstå du ikke kan ses og respekterer det fuldt ud. Du skriver bare når du er klar og har lyst til at ses" Og så en masse med alt det bedste til os begge, at vi måtte have det rigtig godt osv.
Hans reaktion overraskede mig helt vildt! Først blev jeg en anelse skræmt af det, men blev enig med mig selv om, at jeg i hvert fald burde give det en chance. Om ikke andet bare for kaffens skyld.
Så et par uger efter, da jeg alligevel skulle til København for at ses med en veninde, så jeg ham til en kop kaffe. Vi satte os på en hyggelig café og talte om løst og fast. En time efter sagde vi farvel med aftalen om, at ses igen til kaffe i Roskilde.

Sarkastisk tudefjæs

Jeg er bleg og kvabset. Det har jeg hele tiden vidst, men det bliver bare så tydeligt, når man ser sig i spejlet mens man står i bikini, fordi man skal i varmtvandsbassin med en af ungerne fra praktikken. Hvorfor er jeg også så dum at se mig i spejlet?
Jeg giver sundheden en langefinger og tager solarie meget snart. Og så skal chokoladen skiftes ud med mavebøjninger. 
Jeg glæder mig helt vildt til på mandag, hvor vi skal i vandet igen. Denne gang med den unge vikar med lille talje og pæne bryster *indsæt tudefjæs der bliver skjult bag sarkasme*
Jeg glæder mig endnu mere til, at skulle i vandet med ham den lækre hjælper med det halvlange hår, skægstubbe, hår på brystet og laid back attitude. Lige her er den faktisk fifty-fifty. Jeg glæder mig til at se ham med mindre tøj på, men frygter når han skal se mig med lige så lidt tøj på.

Pandekager og praktik

Jeg er ikke syg længere, det har jeg faktisk ikke været i et godt stykke tid. Dog er jeg stadig træt. Rigtig træt faktisk. Faktisk er jeg så træt, at jeg ikke engang orker at lave de pandekager jeg sidder og fantaserer om. Jeg er dog overbevist om at sukkerjunkien i mig overtaler kroppen til at få det gjort.

Jeg er startet i min 3. og sidste praktik. I en sfo for børn med funktionsnedsættelser. Det er et dejligt sted at være, men enormt hårdt. Nogle af børnene har ikke verbal sprog, hvilket gør det svært for mig at vide hvad de har brug for. Jeg er så småt begyndt at lære nogle af deres lyde at kende, så jeg ved om de er tilfredse eller utilfredse, men jeg har lang vej endnu. Heldigvis får jeg et kursus i 'tegn til tale' så jeg bedre kan kommunikere med børnene. Jeg er i et team med 9 børn. Det er 9 meget forskellige børn med forskellige diagnoser, men de fungerer rigtig godt sammen. Og så er de bare herlige! Åh, hvor jeg glæder mig til de næste 6 måneder med dem, børnene fra de andre teams og personalet.

Ynk!

Jeg er syg og jeg gider det ikke!
Der er en uge til jeg starter i praktikken, gider sgu da ikke bruge den på slim og snot. Nå!
Jeg får dog ordnet billeder på computeren og andre praktiske ting, der kan gøres fra sengen.

Sejhed og knapt så meget sejhed

Jeg har en slags date i morgen. Jeg var i byen i fredags med nogle venner og fik øje på en godte. Og han fik øje på mig. Mere skete der ikke. Lige inden jeg gik med en ven, blev jeg grebet af et øjebliks mod. Jeg gik over og afbrød en samtale mellem godte og hans ven, for at spørge om han ville bruge mit nummer hvis han fik det. Svaret var "ja for satan", så han fik mit nummer og skrev allerede dagen efter.
Det har været pæne beskeder med ros for sejhed, et enkelt kompliment for mine øjne, ser frem til at møde mig osv. Intet slesk, ingen seksuelle undertoner. Pæne søde beskeder.
Han inviterede sig selv søndag, men fået afslag. Igen mandag, med endnu et afslag. Da han igen prøvede tirsdag, men med et afslag i respons, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte sætte en dato. Det bliver så i morgen. Han kommer forbi når han er færdig med undervisning. Han underviser i musik og spiller selv trommer i et band.

Hvorfor er det at jeg ikke er vildt spændt på i morgen?

Måske er det fordi han er en fyr, der lader til at være en good-guy og som viser oprigtig interesse.

Det er jo åbenbart det modsatte der vækker min interesse. Suk!
Jeg har ikke den store interesse for at se ham igen egentlig, men nu gør jeg det. Både fordi det ville være tarveligt at aflyse dagen inden, men også fordi at det sgu da skal prøves. Om ikke andet, kan det være han bliver en rigtig god ven!

Så studiegruppegodten optræde i dag. For fanden hvor var han fræk da han stod der og trykkede den af.

Så er det altså svært at overbevise sig selv om, at han ikke er værd at tænke på. 

Især når han indimellem sender de sødeste brune øjne. Jeg bliver jo forvirret. Og ganske forfjamsket.

Fantastisk fredag!

Fortryllede ord, øl, jazz, røverhistorier, dejlige mænd, jam, røg, taxa, Starbucks latte, Chesterfield, summende liv, København, følelser, flirt.. 

Man har et standpunkt til man tænker det stik modsatte

Da jeg ventede min pige var jeg sådan en der tænkte, at hun i hvert fald ikke skulle være en af de der snot forkælede møgunger, med alt for meget legetøj.

Nu har hun så meget legetøj, at der knapt nok er plads til det på værelset.

Da hun stadig var lille pus, var jeg af den mening at hun i hvert fald ikke skulle have fjernsyn på værelset.

Nu har hun fjernsyn (uden antennestik), dvd og computer. Hun fik fjernsyn og dvd af farfar og computeren købte mormor ved en fejl, så den fik lillepigen.

Jeg har også været af den mening, at børn ikke skulle have mærketøj, da jeg tror det kan påvirke dem i en negativ retning.

Nu har hun stort set ikke andet. Det er jo pænere, det er øko-tex og jeg har dankort.