Har intet hørt fra fredagsdate, siden jeg skrev at dato for vores næste møde, var op til ham. Jeg havde spurgt ham om han var interesseret i, at komme og besøge mig igen, svaret var ja..
Bilder mig selv ind, at det er hans tab og alt det der, men i virkeligheden er jeg irriteret og en smule såret.
Jeg havde jo for helvede afvist ham. Så overtaler han mig til at ses, virker interesseret og sød. Tænder en lille gnist i mig, et håb, for derefter at droppe mig.
Nu håber jeg inderligt, at han snart kontakter mig for at aftale nærmere, så jeg køligt kan svare, at vi nok må stoppe vores kontakt. For derefter at tude over endnu en knust drøm..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar