27. oktober 2009

SEJR!

Jeg har ordnet papirer!!
Og oven i hatten har jeg ordnet alt det praktiske jeg skulle i dag, skønt!

Danske bank

..er kun ude på at spolere dagen for sine kunder.
Nå så du er i godt humør og din dag er startet perfekt? Det skal vi nok få sat en stopper for..
Smask! En kontoopdatering på sms, lige i synet. Øv!
Derudover fik jeg ikke lige ordnet de papirer i går, så de kan jeg glædes over i dag. Godt jeg har latte, det ved man hvad er!

26. oktober 2009

Wohoo!

Jeg har fået endnu en fast læser på min blog! Nu er der ikke blot én, ikke blot to, men tre faste læsere. Sejt mand!
Velkommen til, nu får jeg lidt mere blod på tanden efter at opdatere lidt oftere. Har sgu været sløv på det sidste..

Jeg er hjemme fra job i dag. Har ondt i halsen og helt ned i brystet, slim og kriller i halsen og bare generelt øv i kroppen.
Så nu bruger jeg dagen på at rydde lidt op, høre musik, drikke spandevis af latte og max! Det er slet ikke så tosset at være syg!
Da jeg har ryddet alt op og gjort så rent som jeg kan uden at hoste og hakke, er jeg nået dertil hvor jeg ingen undskyldning har længere...papirnusseriet! Åh, det røvkedelige arbejde som ville være så nemt hvis det blev gjort med det samme, men som altid bliver gemt væk flere måneder, for så at ende med at fylde så meget at det bliver helt uoverskueligt, men mere og mere nødvendigt. Nå, jeg må hellere komme i sving.

19. oktober 2009

Jeg har det egentlig okay, men synes godt nok meget går imod mig for tiden!
Det abonnement jeg bestilte for snart en måned siden (for at få den smarte lyserøde tlf.) er stadig ikke gået i orden! Der skete en fejl og siden har der været fejl på fejl og undskyldning på undskyldning efterfulgt af endeløse lovninger på at nu virker det. Hold kæft det er irriterende! Jeg har været i Telenor Roskidle så mange gange at vi er på fornavn med hinanden og jeg bare skal træde ind ad døren, før de ser undskyldende på mig.
Statsamtet gik okay, men ikke nogen fest. De næste fire måneder bliver samværet hos os, én gang om måneden. Derefter skal vi evaluere og det skal siden hen være hos farmor - men det kommer så sandelig an på hvordan de næste gange kommer til at gå!
Jeg er stadig tyk - og nu med uren hud, har fået en stor bums og en masse urenhedder. Tror jeg er stresset. Stresset over tanker om opgave, farmor/Loa situationen, Telenor, arbejde og hverdag der ikke lige hænger sammen og økonomi. Økonomien fylder meget. Minus på kontoen bliver sværere og sværere at overse jo nærmere vi når julen. Vil ikke have at Loa skal mangle noget og om man vil det eller ej, så er december bare en dyr måned!

Nu vil jeg se hvilke gratis arrangementer der er i julen og derefter børste tænder og hoppe under dynen.

9. oktober 2009

Så skete det!

..jeg er blevet så gammel at jeg belærer unge mennesker om 'hvordan man omgås i trafikken!'.
Bare fordi man skal imponere tøsebarnet i fire-mands-følges-til-skole-gruppen ved at komme først til næste lyskryds, behøver man sgu ikke at køre med hovedet under armen! NÅ!