Til gengæld flirter jeg med fyr fra nettet. Ikke fra badboydating skal det lige siges, det er stadig kun til stor morskab. Men fra Blackmarket, der er en side for alternative mennesker. Det startede bare med lidt skriven-frem-og-tilbage, men er blevet lidt mere seriøst nu. Sådan med godmorgen- og godnatbeskeder og 'hvad nu hvis vi blev glade for hinanden'-snakken. Vi lever meget forskellige liv og derfor meldte jeg ud, at han var typen jeg kunne falde for, men ikke lod det ske, fordi vi ingen fremtidsudsigter har (han sagde i starten, at han bestemt ikke er klar til at tage ansvar for et barn). Det blev han stødt over kunne jeg tydeligt mærke. Han gjorde det klart, at han ikke havde tænkt sig, at smide noget godt på jorden, bare fordi jeg har et barn. At han ville overveje det nøje hvis han faldt for mig osv. Han skriver enormt søde beskeder, og jeg falder pladask for det. Jeg har ikke de store følelser for ham, men kan mærke at jeg bliver glad når han skriver, og jeg finder ham mere og mere interessant.
Men hvad hvis han falder for mig, og jeg bare 'holder ham for nar'? Jeg ved jo godt et eller andet sted, at det ikke bliver til noget. Måske fordi jeg ikke har følelserne, måske fordi jeg er kynisk og tænker, at han bare er en i rækken, af latterlige stoddere.
Hvad hvis jeg falder for ham? Så er jeg enten ulykkelig fordi jeg lod mig selv rive med, og ikke kan have et forhold med ham, fordi vores liv er for forskellige. Eller hvis jeg går ind i et forhold med ham, og ender med at brænde nallerne igen igen igen igen.
Og jeg er jo stadig glad for studiegruppegodten, hvis jeg skal være helt ærlig.
Åh hvor er det svært at være et følelsesfjols!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar