Jeg er bange!

..skide bange for at ende alene, for altid. Kun afbrudt af kortvarige flirts/forhold.
Jeg er samtidig skide bange for at ende med den forkerte. For hvad er egentlig værst?


Jeg har tænkt meget over det. Stort set hele livet, men især her på det sidste. Synes jeg har vaklet rundt i flirts på det sidste. Hvorfor har jeg sådan en trang til flirts? Jeg tror desværre at jeg henter lidt selvværd i flirts, bekræftelsen...problemet ligger i, at jeg afbryder det så snart jeg mærker at 'jeg har dem'. 
Jeg er bange for at 'gå glip af noget'. Tænk hvis jeg er sammen med en, og der er en anden der er bedre? Hvis det er i samme omgangskreds, er den chance jo ligesom lidt spildt. Skide strengt at tænke sådan, men det gør jeg, desværre. 
Jeg er kommet frem til, og fik det bekræftet at veninde der åbenbart har ventet på jeg selv kom til konklusionen, at jeg er bange for endnu et lorte forhold der har 'spildt min tid' og slidt på psyken. Mine sidste 3 forhold, har været svære og er gået hårdt ud over min psyke. Jeg er skide bange for endnu en fiasko.
Nu har jeg erkendt det, er klar over hvor skoen trykker, men hvordan fanden kommer jeg videre herfra?