Vi ville have haft årsdag i morgen, men gjorde det forbi i går. Vi har skændtes rigtig meget på det sidste, og har før gjort det forbi i et skænderi. I går var det igen et skænderi der udløste det og denne gang holder jeg fast. Hold kæft det er hårdt! Jeg elsker ham, men kan bare ikke de evige skænderier og diskussioner.
Hver gang min tlf. har bibbet, har jeg håbet det var ham. Før lød det som om der blev banket på døren, der håbede jeg inderligt det var ham.
Jeg savner ham, rigtig meget!
Jeg ville allerhelst skrive til ham han skulle komme ud til mig med det samme, men jeg er nødt til at have lidt tid for mig selv. Der er en del jeg skal tænke igennem før jeg kan beslutte om vi kan være sammen eller ej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar