Der er igen problemer med manden. Vi glider længere og længere fra hinanden og det er hårdt! Jeg er ikke glad når vi er sammen, ikke glad som jeg var engang. Jeg både bliver sammen med ham og overvejer at gå fra ham, på grund af Loa. Hun er så glad for ham og kalder ham far - jeg vil ikke have hun mister endnu en far i år! Samtidig vil jeg ikke have at hun skal lide under vores evige diskussioner og uenigheder. Man prøver jo at pakke det væk, men de kære små opfanger det sgu alligevel.
Han er bare så ego i øjeblikket og jeg kan ikke havde det! Han vil gerne arbejde et sted hvor arbejdstiderne er meget skæve, hvilket gør at jeg nogle uger om måneden står meget alene med tingene. Det har jeg sagt jeg gerne vil gå med til så han kan være glad, jeg vil i hvert fald gøre mit for at det skal lykkes. Lige efter den snak, melder han ud at jeg ikke skal gå i byen en gang om måneden, det gider han ikke i et forhold.
Han har taget Loa til sig, men der kommer små kommentarer der bekymrer mig. Engang han havde Loa og jeg var ude, blev jeg alt for fuld og glemte vores aftale. Der fortalte han at han havde tænkt, at nu sad han derhjemme og passede min unge, som han formulerede det, mens jeg rendte i byen og teede mig. Forleden da han også fortalte at ikke skulle i byen en gang om måneden, kom vi ind på den kommentar. Han sagde at han godt kunne få den tanke igen..
Jeg ved ikke om jeg kræver for meget, men jeg vil min datter det bedste og hun skal have en bonusfar der tager hende helt til sig - også når han synes jeg er dum, irriterende, render for meget i byen eller lign. Ved ikke om jeg forlanger for meget? Ved ikke om mine krav er for store, og jeg risikerer at brænde både mine og Loas naller? Ved ikke om jeg nøjes på hendes og mine vegne, fordi jeg er usikker på hvad jeg kan forlange?
Ved i det hele taget ikke en skid i øjeblikket...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar