26. februar 2010

Hvem der bare var superwoman

Jeg er eksamens/flytte/økonomi-stresset!

Eksamensopgaven skal snart afleveres, men jeg føler ikke engang jeg er halvvejs. Vi skal også nå at sætte den sammen og redigere i studiegruppen. Derefter skal der udformes individuelle oplæg - jeg aner ikke hvad jeg skal sige!
Samtidig skal jeg grave en forfærdelig masse tusind kroner op et sted, pga. flytning. Dobbeltregninger, skabe, senge osv. Jeg indrømmer, sengen er lidt luksus, da det til nød kan vente, men jeg har sovet på sovesofa de sidste tre år, så det kan ikke(!!) vente.
Oven i den fyldte hat, skal jeg så også lige flytte, samtidig med det andet.
Jeg ville ønske jeg havde overnaturlige kræfter, men det eneste jeg har, er uren hud og flyvsk hår.

Jeg spiser ikke andet kød end fisk, da jeg synes dyrene bliver behandlet under al kritik og jeg har ikke råd til økologisk kød. Desuden er jeg ikke ret vild med kød, men jeg får en ustyrlig trang til mad med hakket oksekød engang imellem. De fleste gange tager jeg mig ikke af det, men i dag gav jeg efter. Jeg har de sidste dage gået og sukket efter en stor, fed, ulækker, snasket burger så da Loa og jeg var færdige med at handle i Kvickly, treatede vi os selv med en festmiddag i deres overdådige bistro. Burger med fritter, remoulade og salatmayonnaise - med sodavand til naturligvis. Føj, hvor har jeg det dårligt nu! Min mave hænger helt til knæene og jeg er proppet!!!

Nu vil jeg drikke en latte og gå i gang med oprydningen. Derefter kan læsningen begynde.
Hold da op for en fredag aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar