21. juli 2009

Jeg sidder med dagens første latte og forsøger (for gud ved hvilken gang) at smide billeder af Fanø-turen på Facebook. Det mislykkes bare hver gang, ret frustrerende!
Musikken spiller, min latte er himmelsk og jeg har fri - det skal nok blive en god dag trods drillerier fra world wide web.
Jeg var i Ikea i går, med manden og datteren. Fik lidt dårlig samvittighed over at have slæbt dem med - i mandens bil, for så at bruge 4 timer derinde. Der er bare så mange ting derinde - de fleste i et pragteksemplar hjemme hos mig. Helt seriøst, jeg tror at omkring 80% af inventaret hos mig er fra Ikea. Alt fra sengetøj, tallerkener, møbler, kasser...alt tænkeligt!
Jeg fik købt nogle småting og en kommode til datterens værelse så i dag skal jeg igang med at bore lamper op osv. Jeg skal også rydde op, smide i kælderen og pakke ting til i morgen hvor vi alle 3 tager i Bonbonland med mandens gudsøn også. Tror det bliver vildt hyggeligt! Uhhh...nogle af billederne gik igennem og ligger nu på Facebook. Jeg
vidste det ville blive en god dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar