15. maj 2010

Jeg er stadig forvirret over sød fyr fra semi. Han var her forleden, efter prinsessen var lagt. Jeg fortalte at jeg ikke var klar til et forhold, men at jeg synes han er en fantastisk fyr. Han blev vidst lidt ked, han vil gerne mere, men tog det pænt. Vi var sammen igen, og selvom det 'kun' var kys, blev jeg fuldstændig vild. Hvorfor skal han være så sød, så fræk og så hamrende charmerende?
Jeg er ikke klar til at binde mig. Jeg havde besluttet at prøve dates med piger af. Jeg havde besluttet at være single til jeg var færdig med uddannelse. Jeg havde besluttet, at skulle jeg finde en kæreste igen, skulle han være omkring 30 og have mindst ét barn. Nu roder jeg rundt med en fyr, yngre end mig og uden nogen anelse om hvad det vil sige at have et barn i sit liv. Jeg er sgu en klovn, en forvirret klovn med teenagefølelser.

Derudover har jeg ingen rygrad! Jeg havde besluttet mig for sund periode, men i går kom kammi med 'mors hjemmebagte kage', i dag kom veninde med chokolade, is og jeg tryllede nachos og kiks frem. Lene Hansson ville blive gråhåret hvis hun kendte til mig og mine vaner..

Jeg er tyk og forvirret, men har det egentlig okay.

2 kommentarer:

  1. Kære Nikkie.

    Husk nu at "burde" i ordenes betydning er jokeren i ens kærlighedsliv. Krav som er bygget op på baggrund af hvad der er besværligt og hvad der "burde" være praktisk, tjener sjældent noget godt for lykken.
    Forelskelse er sjælens treat og bør aldrig undervurderes pga gamle forestillinger og krav.
    Der er så mange der lever i middelmådige forhold fordi det er tryggere.
    Hvis han giver dine tanker kulør og får dit hjerte til at slå lidt extra, så lad dét være dine krav. Det er det vigtigste, for gods sake!

    Ting kommer ind i dit liv af en årsag.
    Måske er han faktisk sendt på det helt rette tidspunkt, frem for det forkerte.

    :)

    SvarSlet
  2. Tak for din søde besked. Den giver faktisk rigtig meget mening! Han giver mine tanker kulør, vi taler rigtig godt sammen og han gør mig glad.
    Problemet er, at jeg hele tiden skifter mening. Den ene dag vil jeg ham, den anden dag vil jeg bare være mig og ikke alt det følelsesfis. Har det skidt med at vide, at han rigtig gerne vil noget seriøst og fast og jeg bare skifter hele tiden.

    'Burde' er faktisk generelt bare et dumt ord. Jeg bruger det alt for ofte i forbindelse med mit liv.

    SvarSlet