10. august 2009

Abstinenser og planlægning

Jeg har drukket en latte her til aften, for at dæmpe trangen til Pepsi Max. Hvor kommer denne pludselige trang fra? Er det kroppens hævn for ikke at give den nikotin da den hungrede? Jeg har haft vilde nikotin-abstinenser på det sidste, hvilket irriterer mig. Der er grænser for, hvor længe jeg kan være stærk!
Pyt, lige nu er min bekymring min fødselsdag. Jeg er startet i praktik og tiderne er ikke så fødselsdags-planlægning-venlige. I morgen har jeg en lukkevagt og de resterende dage hedder den til kl. 16 to dage og en 16.30'er. Dertil kommer en cykeltur på ca. 30min OG et barn der skal hentes fra børnehave. Jeg må trylle lidt, der skal jo handles. Næste problem: Jeg aner ikke hvad jeg skal fremtrylle af retter. Kagerne er selvfølgelig bestemt, drikkevarer er bestemt, men mad - aner det ikke! Jeg holder pyjamasparty, for at glemme at jeg blev 25 i onsdags. Der skal høres 90'er musik, leges SPK og tøsehygges.
Lige nu har jeg svært ved at samle tankerne. Jeg har stadig mere vasketøj der skal vaskes, et ventende tlfopkald og jeg skal vel også finde køjen på et tidspunkt..

Godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar