Jeg er netop hjemvendt efter et stykke kultur. Der er åbnet en grønthandler i ægte tyrkisk stil i nærheden. Tror godt jeg kunne vænne mig til at handle der. De er smadder flinke og det er, som at træde ind i minderne fra ferien i Tyrkiet. Og deres jordbær er fantastiske og billige, ej at forglemme!

Jeg sad i dag til morgensang på seminariet og opdagede hvor mange duller der egentlig går der. Nedringede duller med lårkort og 15cm høje stiletter. Hvad laver de på et seminarie for pædagogstuderende? Kald mig gammeldags, men det hører altså ikke hjemme i et pædagogjob. Dullerne passer dog meget godt med de pumpede tribal-tatoverede spader der også er blevet lukket ind på skolen. Jesus! Hvad blev der af højhalset hjemmestrik og fodformede?

Udover tribal-aberne er der faktisk en del ret søde fyre derude. Og ikke kun på seminariet, men også rundt omkring i det danske land. Jeg er fuldstændig umættelig i øjeblikket. Jeg tror desværre jeg er blevet en af de dersens tryghedsnarkomaner. Jeg har ellers altid været stolt af at klare mig selv, men pludselig er jeg næsten desperat efter en flirt, min seng er frygtelig stor og tom og (næsten) alle fyre har et-eller-andet.